Evaluering af undervisning: 10 ideer du kan bruge i dag

13 minutters læsning

Lærerne forsøger konstant at finde nye og innovative måder at evaluere deres undervisning på for at forbedre elevernes læring og undervisningen i det hele taget.

Her evaluerer vi ikke selve læringen hos eleverne, men vi evaluerer, hvordan mødet i undervisningen mellem eleverne og lærerne fungerer.

I dette indlæg beskæftiger vi os ikke med evaluering af elevernes faglige standpunkt og udvikling.

Det kan dog være svært at finde på nye idéer. Her er ti evalueringsidéer, som du kan bruge allerede fra i dag.

Hvad er evaluering af undervisning?

Evaluering af undervisning er grundlæggende en proces, hvor man vurderer, hvordan undervisningen fungerer i forhold til mødet mellem læreren og eleverne.

Evaluering kræver specifikke mål og målsætninger for, hvad undervisningen skal kunne.

I evalueringen indsamles data og foretages vurderinger af, om disse målsætninger er blevet opfyldt eller ej.

Læs: Evaluering og evalueringsmodeller

Formativ evaluering af undervisningen

Her fokuserer vi på den formative undervisningsevaluering, som har fokus på udviklingsprocesser. I den summative evaluering kunne vi nøjes med summere præstationen ned i et tal eller en karakter. I den formative evaluering vil vi gerne finde ud af, hvad der kan gøres bedre? Og hvordan vi kan gøre det bedre?

Den formative evaluering er fremadrettet med henblik på at forbedre undervisningen. Den kan være et redskab til et pædagogisk udviklingsarbejde.

Den formative evaluering kan med fordel laves undervejs i undervisningsforløbet, så undervisningen og mødet mellem elever og lærere kan tilpasses løbende.

Evalueringsresultater skal betragtes som input til en refleksionsproces og ikke som sandheden.

Torben Spanget Christensen, Gymnasieskolen, nr. 22, 2008

Evaluering er ikke refleksion

Resultaterne af en evaluering bør naturligvis skabe grobund for en refleksionsproces og en udviklingsproces. Måske skal du i gang med at skabe kreative ideer til forbedring? Men evaluering er ikke bare refleksion.

Malene Skov Dinesen diskuterer netop forskellen på evaluering og refleksion. Evalueringer må have en systematik iboende.

Evalueringer har en iboende systematik i sig. Det vil sige, at de ikke foregår tilfældigt, men som et bevidst valg op imod en særlig efterspørgsel. Evalueringen er altså ikke, som refleksionen kan være jf. ovenstående forklaring om refleksion-i-handling, en intuitiv aktivering på baggrund af noget, der sker i øjeblikket, men noget der bevidst og planlagt igangsættes for at imødekomme et særligt vidensbehov. Systematikken består i al sin enkelthed af, at man arbejder med forberedelse, fastholdelse og analyse (Vedung, 2005).

Malene Skov Dinesen, Ineva

Indsamlingen af data er afgørende for evalueringen, da den danner grundlag for vores vurdering ifølge Malene Skov Dinesen. I forbindelse med evaluering skal data opfattes som fakta, information eller viden, der anvendes til at beregne, analysere eller planlægge noget. Data er noget vi indsamler, genererer eller anvender og analyserer som led i evalueringer.

Faser i den systematisk evaluering

I evalueringen af undervisningen må vi altså arbejde med følgende tre punkter:

  1. Forberedelse - hvad skal vi evaluere, og hvordan vil vi gerne evaluere det?
  2. Dataindsamling og analyse - hvordan samler vi data, og hvordan analyserer vi de indsamlede data?
  3. Fastholdelse og opfølgning - hvad skal resultaterne fra undersøgelsen bruges til, og hvordan følger vi op på dem?

De metoder til evaluering af undervisningen, som vi dykker ned i nedenunder lægger ikke alle op til at være ultra systematiske. Men derfor kan du med fordel indarbejde dem i din undervisningspraksis, så du har overvejet de forskellige elementer og hvorfor du bruger metoderne.

Grundlæggende spørgsmål om evaluering

Inden du begynder at evaluere din undervisningspraksis, så skal du først stille dig selv to spørgsmål.

1. Hvad skal evalueres?

Hvad er fokus for evaluering? Når du skal vælge evalueringsfokus, så kan du vælge mellem forskellige fokus. I dette indlæg handler det om evaluering af undervisning.

Det kan fx være undervisningsmiljø, klasserumskultur, materialer og lærerens måder at facilitere læringsrummet og mødet om undervisningen på.

For at formulere den bedste evaluering og vælge den rigtige måde, så er det en god ide at vælge et relativt præcist fokus. Så får man de bedste resultater.

2. Hvordan skal evalueres?

Når du har valgt et fokus, så skal du vælge, hvordan der skal evalueres. Der er rigtig mange forskellige metoder til at evaluere undervisningen, og vi gennemgår en del eksempler nedenfor.

Der er bl.a. følgende former for evaluering:

  • Mundtlige, skriftlige og videoptagelser
  • Anonyme eller med navn
  • Hvor åbne er spørgsmålene i evalueringen?

Lad os minde os selv om, hvorfor det er en god ide at kigge på, hvordan du underviser ud fra et systematisk evalueringsperspektiv?

Hvorfor lave evaluering?

Det er vigtigt at evaluere undervisningen af flere grunde. Det kan hjælpe med at identificere områder, hvor underviserne kan forbedre deres undervisning, og det kan også give feedback, som kan bruges til at belønne god undervisning.

Men hvorfor skal du vælge at gå systematisk til værk med din undervisningsevaluering? Jeg synes det bliver sagt meget godt i dette citat.

På sigt bør man integrere evaluering i sin praksisudvikling som et naturligt element. Hvis ikke risikerer man efter 30 år at have 30 x 1 års erfaring. Og det er noget ganske andet end 30 års kontinuerlig erfaring!

Nicolas Marinos, gymnasielærer

Lad os springe ud i nogle af de forskellige evalueringsformer. Måske kan du finde inspiration til, hvordan du kan få gode tilbagemeldinger på din undervisningspraksis.

Mundtlige evalueringsmetoder

Her kigger vi på en række mundtlige evalueringsformer, som du kan vælge at bruge for at forbedre din undervisning.

1. Plenumevaluering

Evaluering i plenum er en hurtig måde at indsamle feedback fra dine elever. Der er nok mange, der brugt plenumevaluering med eleverne til at få synspunkter i forhold til undervisningen.

Metoden kan være nyttig, fordi den er let at sætte op. Det besværlige kan være at få sat evalueringen rigtigt op og stille de rigtige spørgsmål. Jeg synes typisk ikke denne form fungerer så godt, hvis rammerne er helt frie.

Du kan fx følge følgende tips til plenumevaluering:

  1. Vælg et eller flere spørgsmål, som du gerne vil have feedback på. Giv måske eleverne mulighed for også at formulere nogle spørgsmål, som de gerne vil have med i evalueringen.
  2. Vælg en ordstyrer blandt eleverne. På den måde kan du som underviser blive frigjort til at deltage og lytte efter elevernes udsagn.
  3. Vælg en referent. Du kan evt. noterere synspunkterne direkte ned på enten tavlen eller projektoren og få verificeret udsagnene med det samme af eleverne.

Du kan vælge forskellige spørgsmålstyper. Tænk over, hvordan du får formuleret spørgsmålene. Skal det være åbne eller lukkede spørgsmål? Du kan overveje at behandle de forskellige spørgsmålstyper lidt forskelligt.

Du kan fx inkludere en barometerevaluering til nogle spørgsmål, hvor man skal tage stilling, og man efterfølgende følger op med mere åbne spørgsmål.

2. Barometer evaluering

Barometer-evaluering er en hurtig måde at indsamle feedback fra dine elever på. Du kan bruge den, når du fx vil vide, hvordan holdet som helhed har det med noget.

Du lader derefter eleverne stille sig et bestemt sted på en linje alt efter, hvad de mener om et udsagn.

Et spørgsmål kunne fx være: Hvad synes du om opgaverne i dage? Var de for lette, passende udfordringer eller for svære.

Når eleverne har fordelt sig på linjen, så kan du tage en samtale med eleverne i de forskellige grupper med, hvordan undervisningen kunne være tilrettelagt anderledes, så opgaverne kunne løses på en bedre måde.

3. Kollegial supervision

Kollegial supervision er en måde at evaluere undervisningen på ved at lade andre lærere observere dig. Det kan gøres uformelt, fx ved at bede en kollega om at overvære din lektion og give dig feedback bagefter.

Eller det kan gøres formelt, fx ved at oprette en ordning for kollegial observation på din skole, hvor lærerne skiftes til at observere hinanden ‘s lektioner og give feedback.

Kollegial supervision kan være en meget nyttig måde at få feedback på din undervisning på, da du kan få en anden lærers perspektiv på, hvordan din lektion er gået.

Det kan også være nyttigt at se, hvordan andre lærere underviser, så du kan få nye idéer til din egen undervisning.

Hvis du ønsker at oprette en ordning med kollegial observation, så kan du læse vores guide til kollegial supervision.

4. Thumbs up or down

Denne evalueringsform er meget hurtig at bruge, så den kan bruges jævnligt.

Du stiller et relativt lukket spørgsmål, og eleverne tilkendegiver med deres tommelfinger svaret på spørgsmålet. Evalueringsmetoden er tavs, men eleverne indikerer deres svar med tommelfingeren.

  • Tommel op: Ja / god!
  • Vandret tommel: Delvist / middel
  • Tommel ned: Nej / Dårlig

Evalueringsformen egner sig kun til lukkede spørgsmål. Du kan fx bruge metoden til:

  • Forståelsesspørgsmål. Har I forstået den næste opgave? Har I forstået stoffet? Læreren kan vælge at samle dem, der ikke har forstået tingene, og så kan de få yderligere forklaring eller information, mens de øvrige kan gå videre med opgaven.
  • Holdningsspørgsmål. Hvad synes I om denne øvelse? Hvordan har pausen været? Igen kan læreren vælge at samle dem, der har den ene eller anden holdning.

5. Dialogkort med billeder

Dialogkort med billeder kan bruges til at understøtte en evalueringsøvelse. Billederne kan være med til at illustrere deltagernes synspunkter og oplevelser. Derved kan samtalerne blive levende.

Dialoogle foreslår følgende evalueringsøvelse:

Del eleverne op i mindre grupper (fx fire pr. gruppe). Hver gruppe får udleveret omkring 30 forskelligartede billeder (eller svarende til et halvt Dialoogle Pocketsæt). Billederne spredes ud på bordet mellem eleverne., som de skal sprede ud på et bord imellem sig.

Nu skal hver elev tage et billede, der fx illustrerer følgende oplevelser eller erkendelser:

  • En værdifuld oplevelse
  • En ny erkendelse
  • En nyttig erfaring, som er udsprunget af en fiasko
  • En positiv overraskelse

Deltagerne i grupperne skal nu fortælle hinanden om de valgte billeder.

Først fortæller alle fire om deres værdifulde oplevelse. Dernæst fortæller alle om deres nye erkendelse osv. I alle faser er der tid til at spørge, kommentere og diskutere.

Som facilitator holder du dig i baggrunden og lytter til fortællingerne. Det er samtalen, der er vigtig, så lad samtalerne køre, så længe der er behov for det.

Når hver gruppe har hørt og diskuteret 16 fortællinger, samles alle elever i plenum til en snak om, hvad de har fået ud af fortællingerne. På din eller deltagernes opfordring kan særligt markante historier fortælles igen, hvis fortællerne har lyst til det.

Du kan selv printe nogle billeder. Der findes en del forskellige sites, hvor du kan finde gratis billeder, fx Unsplash, eller du kan købe de professionelle sæt fra fx Diagoogle.

Skriftlige evalueringsformer

Her kigger vi på nogle af de skriftlige evalueringsmetoder, som du kan bruge til at sætte gang i refleksionen over din lærergerning.

1. Minutpapir

Minutpapiret findes i mange varianter, og du kan selv let variere metoden.

I den klassiske variant af får hver deltager i slutningen af en lektion følgende spørgsmål, de skal besvare:

  • Hvad var hovedpointen i undervisningen?
  • Hvad undrer du dig stadig over?

Derefter samles papirerne ind, og læreren gennemgår svarerne for at se, hvor undervisningen skal tage fat næste gang. Spørgsmålene kan være meget forskelligartede.

Du kan naturligvis også lave minutpapiret online. Det er let at sætte op med fx Google Forms eller andre spørgeskemametoder.

2. Delphi-metoden

Personligt kan jeg virkelig godt lide Delphi-evalueringsmetoden. Det er fantastisk til at få forskellige holdninger fra en gruppe mennesker.

Delphi-metoden er en skriftlig evalueringsform, hvor man indsamler udtalelser fra en gruppe af personer.

Øvelsen kan både laves anonymt eller så man ved, hvem der har skrevet synspunkterne. Hvis det skrives i hånden, så er det lidt vanskeligere at lave helt anonymt.

Alle besvarer et spørgsmål med et synspunkt. Derefter sendes svarene rundt i en gruppe. Først læser man alle svarene på sedlen igennem. Hvis man er enig i udsagnet, så sætter man en streg. Hvis man er uenig gør man ikke noget.

Man kan også gøre det muligt at notere, at man er uenig, hvis man vil åbne for den mulighed. man kan også gøre det muligt for alle at tilføje udsagn til papiret, men dette gør det lidt vanskeligere at vide nøjagtigt, hvad folk er enige i.

Når Delphi-øvelsen er slut, så tæller forfatteren alle stregerne sammen. De udsagn, der har flest streger, behandles og diskuteres i en plenum-diskussion. Dette sikrer, at evalueringen fyldes af udsagn, som mange kan støtte op om.

Kan udføres med ét A4-ark pr. elev eller kun ét A4-ark for hele klassen. Når arket/arkene har været hele vejen rundt tælles sammen. De udsagn flest har tilsluttet sig behandles og diskuteres i plenum.

Fremgangsmåden kunne være sådan her:

  1. Uddel et A-4 ark til hver elev.
  2. Bøj papiret på langs. Skriv øverst henholdsvis ”+” og ”–”.
  3. Alle noterer individuelt, hvad de syntes om det, der evalueres under ”+” og ”-”.
  4. Regn med 7-10 minutter til notering.
  5. Papiret sendes til højre.
  6. Det modtagne papir læses, og de enkelte udsagn vurderes.
  7. Hvis enig i et udsagn, sæt en streg.
  8. Hvis uenig i et udsagn – gør ingenting.
  9. Send papiret videre. Papiret sendes hele vejen rundt, indtil hver har sit eget papir igen.
  10. Enhver tæller op, hvor mange streger, der er ud for hvert punkt på det papir, de sidder med.
  11. En ordstyrer samler op, fx som en plenumdiskussion
  12. Ordstyreren spørger: Er der nogen der har x antal streger?
  13. Resultaterne gøres op i en ”+”-kolonne og en ”-”-kolonne
  14. Samtale om resultatet og overvejelser over…

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i plus og minus. Jeg kan dog også godt lide at gøre spørgsmålet lidt mere præcist alt efter formålet.

3. Tre-punktsevaluering

Denne evalueringstype har tre dele. Du kan enten bruge et stykke papir, eller du kan udføre den på tavlen med eller uden læreren til stede.

Papiret eller tavlen skal være delt i tre kolonner:

  1. Ting der har været gode
  2. Tre ting der kan blive bedre
  3. Forslag til andre måder at gribe det an på

Papiret sendes rundt. Alle skal skrive på papiret eller sætter en streg, hvis de er enige i et punkt, der står der i forvejen.

Metoden er god fordi den også har et element med at få skabt forbedringer.

4. SWOT-skema

Det er altid godt at lave en SWOT-analyse. Den kan bruges i mange forskellige sammenhænge og med forskellige formål.

Bogstaverne står for:

  • Styrker
  • Svagheder
  • Muligheder
  • Trusler

Begynd med at lave en brainstorming af alle punkterne i hver kategori. Du kan bruge et stykke papir eller en tavle.

Du kan fx bruge metoden til at evaluere undervisning eller gruppearbejde. Hvis du vil bruge metoden, så sørg for at læse vores guide til SWOT-analysen, som bruges typisk til projektanalyse, men som med små ændringer sagtens kan bruges til evaluering også.

Det interessante ved SWOT-analysen er, at du kan arbejde videre med tingene ved at lave en TOWS-analyse.

5. 3-2-1-evaluering

3-2-1 evalueringen ligner 3-punktsevalueringen, men har lidt andre spørgsmål. Evalueringen kan enten være anonym eller deltagerne kan skrive navn på. Alle elever får et stykke papir med punkter.

  • Nævn 3 ting, du har lært
  • Nævn 2 ting, du synes er svært
  • Nævn 1 ting, du gerne vil vide mere om

6. ”Skriften på væggen”

Underviseren formulerer et fokus og et spørgsmål, som vedkommende er interesseret i at belyse. Underviseren forlader lokalet og lader eleverne fylde tavlen med synspunkter og svar på spørgsmålet.

7. Spørgeskema

En klassisk skriftlig evalueringsform er spørgeskemaer. Du kan enten udlevere spørgeskemaer to besvare dem i hånden eller online på computeren.

I spørgeskemaer kan du relativt let kombinere summarisk evaluering med formativ evaluering.

Hvis du laver formen på computer, så gøres databehandlingen relativt let. Fx kan du i Google Forms let lave grafer over kvantitative svar. Du kan også tage de kvalitative svar og lave en ordsky over ordene for at se, hvilke ord der er særligt udbredte.

Konklusion

Det var en del idéer til evaluering. Som du kan se, er der mange forskellige måder at evaluere undervisningen på, og hver metode har sine egne fordele og ulemper.

Det er vigtigt, at evalueringen er velplanlagt, og at formålet med evalueringen er klart, før man vælger en metode.

Hvilke andre metoder kender du? Har du nogen gode metoder, så skriv endelig i kommentarerne.