Metoder til ideudvikling, idegenerering, prioritering og modning

11 minutters læsning

Ideudvikling og idegenerering er centrale elementer i gode projekter. Vi har samlet nogle af de bedste metoder til ideudvikling, så du kan komme i gang med at udvikle ideer i dit projekt.

Ideudvikling i forbindelse med et projekt handler først og fremmest om at være kreativ, men også om at gribe ideerne, sortere dem, udvælge dem og udvikle dem, afprøve dem og endelig evaluere og tilpasse ideerne.

Idegenerering har altså mange faser, som du skal igennem. Når du planlægger dit projekt, så er det en god ide at afsætte tid til ideudvikling og idegenerering.

Ideudvikling model

Her kigger vi på en model, som du kan bruge til ideudvikling. Den svarer til en model, som du også kan bruge i forhold til dine projekter.

Ideo

Du skal altså igennem forskellige faser for at udvikle en model. Du skal naturligvis først lave en målsætning og et formål med øvelsen. Derefter skal du planlægge øvelserne. Endelig skal du afprøve og evaluere - og derefter skal du justere øvelserne.

Ideudvikling metoder og øvelser

Vi har beskrevet en masse forskellige metoder under kreativitet og ideskabelse, men her har du også nogle øvelser og metoder, som du kan bruge til at starte din ideudvikling.

1. Rollebrainstorm

Du udvider den klassiske brainstorm. Alle har en masse post-its, som de kan sætte på et stort stykke papir. Alle har imidlertid på forhånd trukket en rolle, som de skal følge som et benspænd.

Du kan på den ”Den Kreative Platform” finde et sæt med roller, som du kan printe ud og bruge. Det kan dog klart anbefales, at du selv læser rollerne grundigt igennem på forhånd, eller måske laver dine egne roller.

Nu er opgaven så, at du stiller dig selv spørgsmålet:

“Hvordan ville en _____ løse denne opgave?”

Du kan fx udvikle roller som en lille opvarmning til det kreative arbejde.

Uanset hvor sjove og udviklende rollerne er, så er dit udgangsspørgsmål stadig det allervigtigste for, hvordan udviklingen af ideer kommer til at foregå.

2. Ja, og…

Under udvikling af ideer og idegenerering så kan det være en god regel, at man altid skal sige “Ja, og…”

I kan stå i en rundkreds, hvor I har valgt et udgangspunkt for den kreative proces. Hvis vi tager en sko som et eksempel.

”Jeg vil opfinde en sko”

Den næste i rundkredsen skal så bygge videre på denne sætning:

”Ja, og den sko skal kunne…”

På et tidspunkt så begynder ideerne at gentage sig selv, og den næste i rækken kan ikke tilføje noget.

Øvelsen kan være god til:

  • at øve sig i at sige ”ja og” i stedet for ”Ja men” eller ”nej”.

  • at alt kan lade sig gøre (vi leger jo!).

  • øvelse i at ”spille sammen” og bygge videre på hinandens ideer.

Det lidt vanskelige med øvelsen kan være, hvordan man skal samle op bagefter. Måske foregår øvelsen bedst som en slags opvarmning til at skulle arbejde med andre metoder.

Alle de gange jeg har lavet øvelsen, så er der alligevel nogle ret interessante billeder eller ideer, som man godt kan more sig over bagefter.

Øvelsen kan se ud på mange forskellige måder alt afhængigt af formålet med den. Den er god i en gruppe, hvor man skal udvikle videre på noget.

Øvelsen findes bl.a. i Ernest Holm Svendsens bog JA! Sådan frigiver du din kreativitet.

3. Association til idegenering

Lav ordkæder, hvor du skriver dine umiddelbare associationer ned til et ord eller en ide. Når du har arbejdet lidt med associationskæderne, så skal du vælge tre ord ud bagefter, som du tager med videre.

Metoden kan varieres i det uendelige. Du kan fx lave ordkæder:

  • Med ord der rimer
  • Bruge billeder eller objekter som udgangspunkt
  • Bruge andre oplevelser eller naturen som inspiration

Se fx Ole Striims ”Arbejdshæfte” til ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling

4. Blending

I Blending tager du forskellige ting og tænker dem sammen.

Du kan fx tage en giraf + klud = halsrør til de kolde vinteraftener eller aggregat til vinduesvask, hvor det er svært at nå. Ja. Bum.

Deltagerne skal altså “opfinde” noget på baggrund af deres ord. Deltagerne skal gøre sig umage for at lave noget, hvor begge ord indgår.

Øvelsen kan varieres i det uendelige. Kombiner billeder, lyde, konsistenser – alt kan blendes. Du kan fx bruge tegn-og-gæt kort, form ting i modellervoks, som senere skal ”blendes” med noget andet…

Se mere om øvelsen i Ernest Holm Svendsens bog JA! Sådan frigiver du din kreativitet

5. Omvendt brainstorm – finde svar

Øvelsen starter med en positiv opgaveformulering. Du kan fx starte med det positive spørgsmål:

Hvordan kan man forebygge skader?

Så vender vi spørgsmålet om til en negativ formulering, inden vi starter på vores omvendte brainstorm:

Hvordan kan vi sørge for at udbrede skader?

Nu går du i gang med brainstormen på dette spørgsmål.

Når tiden er gået, så prøv at vende de “negative” ideer til positive ideer.

Omvendt brainstorm kan være en sjov måde at få ideer på, da den pirrer og giver lov til ”noget forbudt” og at have modsatte holdninger af, hvad man ellers har. Man får lov til at bevæge sig ind på et område, som man typisk ikke giver sig selv lov til at tænke.

Du bevæger dig umiddelbart langt væk fra sit egentlige emne, og det er med til at løsne op for deltagerne og tankerne.

Se mere om omvendt brainstorm i Ole Striims ”Arbejdshæfte” til ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling

6. Walk’n’talk

Her er fokus måder at tage en helt almindelig snak på. Det at gå en tur, at skifte omgivelser for en stund, kan være inspirerede - og samtidig er det en tidsafgrænset måde at snakke sammen på.

Walk’n’talk kan varieres på alle mulige måder. I kan vælge en rute eller en destination. Opgaverne undervejs kan være forskellige. I kan også tage en gang discgolf, mens I snakker undervejs.

7. Speedmarkerchase-brainactivation-metoden

Her skal være flere end tre deltagere. Alle sidder om et bord, og udstyres med en masse post-its eller blanke sedler. Der sættes to tusser i spil i hver sin ende, og nu gælder det om, at de to tusser skal indhente hinanden.

Man skriver en ide så hurtigt som muligt og sender tussen videre til den næste i rækken.

Der kommer virkelig mange ideer ned på papiret hurtigt. Pga. konkurrenceelementet så er der formentlig brug for strukturering og fokusering af ideerne efterfølgende.

Det kan du bruge Idebålet, Clustering eller Prioriteringsmatrix til.

8. Ideku-metoden

Finn Kollerup har udviklet metoden Ideku. Her er det brændende spørgsmål i midten centralt. Ideku er god både til ideudvikling, men som en del af metoden er også strukturering af ideerne.

Du kan se Finn Kollerup forklare mere om Ideku i nedenstående video:

Centralt laver du en firkant med det brændende spørgsmål. Rundt omkring laver du 8 retninger omkring den inderste firkant. Disse retninger arbejder du derefter videre med i de yderste firkanter, hvor der også genereres 8 ideer til hver retning.

På den måde får du 64 ideer til en løsning af dit brændende spørgsmål.

ideku tavle til idegenerering
Se eksempel på Idéku tavle herover.

Med Ideku får du hurtigt mange ideer, som samtidig er strukturerede fra starten. Det vanskeligste ved at bruge Ideku er at formulere et rigtig godt brændende spørgsmål fra starten.

9. Cafémodellen

I cafemodellen er der forskellige ”åbne” brainstorms er i gang forskellige steder i et rum samtidigt. Hver “åben” brainstorm har en vært, som sørger for at fastholde fokus og introducere nye deltagere til den hidtidige diskussion.

Som deltager går du rundt mellem de forskellige brainstorms og bidrager individuelt med ideer og løsningsforslag.

Afslutningsvis laves der en opsamling, som organiseres afhængigt af, hvad der efterfølgende skal ske med de enkelte brainstorms.

Se mere om metoden i ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling

Udvælgelse af ideerne

Nu har du fået en lang række ideer, som du kan bruge. Nu skal du udvælge de gode ideer, som du vil arbejde videre med. Men det er umiddelbart ikke bare så let som det lyder.

En udfordring er, at man altid bliver forelsket i sine egne ideer, men samtidig kan det også være svært at få et overblik over alle ideerne. Du står formentlig også med en ideer, som er variationer af de samme emner.

Her får du nogle metoder til at udvælge, strukturere og prioritere ideer, som du kan bruge i den videre ideudvikling.

1. Idebålet

Alle medbringer en eller flere ideer (=stykker brænde) med til det fælles idebål. Alle disse ideer (der skal være mange) skal deltagerne nu i fællesskab sortere og inddele i forskellige kategorier.

Derefter går man hen til den kategori, der ”varmer” en mest, og vælger noget ud, man vil gå videre med.

Du kan læse mere om idebålet i Ole Striims ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling

2. Clustering

Som et første skridt i udvælgelsesprocessen kan du samle idéerne i grupper. Det gør du ved at brainstorme omkring hver enkelt idé og notere alle nye idéer.

Når du har gjort det, bliver det meget nemmere at få et overblik over ideerne.

3. Prioriteringsmatrix

En prioriteringsmatrix går ud på at udvælge de bedste ideer. Det er vigtigt at få en masse ideer, men det er afgørende at kunne prioritere mellem ideerne. Det gør man ved at holde ideer op til nogle parametre.

Et parameter kan være ”værdi for brugeren”, som handler om, hvorvidt ideen er gavnlig for samfundet og den enkelte bruger. Et andet kan være ”realiserbarhed”, som handler om, om ideen kan realiseres inden for de eksisterende organisatoriske rammer.

Sådan laver du en prioriteringsmatrix:

Metoden udføres i grupper.

Der laves en matrix med de valgte parametre på hver akse samt grader af sværhed og lethed I gruppen skal hver idé diskuteres i forhold til parametrene og placeres på matrixen. Når alle ideer er placeret, kan prioriteringen begynde. + EKSEMPLER Nu har I identificeret ideernes potentialer i forhold til jeres kriterier og I kan dermed træffe en kvalificeret udvælgelse af jeres ideer. Prioriteringen kan foregå således:

Ideer placeret i nederste venstre hjørne (svært realiserbart med mindst værdi for brugeren) kan umiddelbart tages fra. Ideerne i nederste højre hjørne (let realiserbart, men lav værdi for brugeren) skal enten forkastes eller modificeres. Ved ideerne i øverste venstre hjørne (svært realiserbart, men høj værdi for brugeren) kan der ”plantes et frø”. Ideer, der sidder i det øverste højre hjørne (let realiserbart med høj værdi for brugeren) vil være de ideer, der er bedst at arbejde videre med.

Læs mere om Prioriteringsmatrix og udskriv en prioriteringsmatrix.

Ideudvikling og modning af ideerne

Nu har du skabt en masse ideer, og du har udvalgt de ideer du gerne vil arbejde videre med.

Hvordan får du så udviklet og modnet ideerne. Her får du nogle gode forslag til, hvor du kan gøre ideerne endnu bedre.

1. Idemodning

Metoden går ud på at forfine dine umiddelbart interessante idéer, så de potentielle ulemper ved de enkelte idéer reduceres.

Hvordan udføres metoden? Du starter med at vælge den idé, som du gerne vil modne.

Herefter skriver du følgende overskrifter på en flip-over: ”Plusser”, ”Potentialer”, ”Udfordringer” og ”Hvordan overvindes udfordringer”. Du undersøger nu din idé i følgende rækkefølge:

  • Plusser: Skriv mindst tre styrker ved ideen.
  • Potentialer: Skriv mindst tre bud på effekter, som ideen kunne være med til at skabe.
  • Udfordringer: Tænk over de udfordringer du ser ved idéen. Når du skriver udfordringen på flip-over, formulerer du det som et udviklingsspørgsmål. Er udfordringen at idéen er for dyr, kan et udviklingsspørgsmål fx være ”Hvordan kunne vi få andre til at betale for driften”. Formulér udviklingsspørgsmål for de tre vigtigste udfordringer ved idéen.
  • Hvordan overvindes udfordringer: Du brainstormer nu på idéer til, hvordan din idé kan justeres/ suppleres med andre idéer, så de enkelte udviklingsspørgsmål ved idéen håndteres.

Når du har gennemført processen, så står du med en stærkere idé, som ofte kan se ret anderledes ud, end da du startede med at modne den.

Læs mere i Innovationsguidens Modning af ideerne, hvor du også kan læse mere om udviklingsspørgsmål.

2. Cirkelmetoden

Fokus er at skabe fælles ideer, skabe fælles tilhørsforhold – og tanken at flere hjerner finder på flere ideer.

Det er vigtigt, at gruppen forstår hinandens idéer og kan bygge videre på dem.

Læs mere om cirkelmetoden hos rm.dk.

Afprøvning af ideen

Du har nu fundet frem til en eller flere idéer, som du vil afprøve.

Det kan du gøre ved at udvikle en prototype af din idé - en lille, håndgribelig version af din idé, som giver dig og andre mulighed for at opleve, hvordan det vil være at bruge eller gennemføre din ide.

Derefter er det tid til at evaluere ideerne, og så kan du du forfine ideerne.

Konklusion

Generering af nye idéer er en vigtig del af innovationsprocessen og kan ske ved hjælp af en række forskellige metoder. Ved at modne dine idéer og afprøve dem kan du føre dine bedste idéer ud i livet.

Ideudvikling er tidskrævende, og det kræver ofte, at du styrer processen. Det er en af de væsentlige ting at tage højde for i projektledelsen.

Bøger om ideudvikling

JA! Sådan frigiver du din kreativitet

JA! Sådan frigiver du din kreativitet

Kreativ tænkning handler nemlig ikke om teknikker. Kreativ tænkning handler om en særlig indstilling. En indstilling til en selv, til de andre og til det materiale, man arbejder med. En indstilling som er åben, fleksibel, spontan og legende. Uden den er der slet ingen kreativitet, for uden den får man ikke aktiveret de dele af hjernen, hvor de kreative processer finder sted.

Se prisen

Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling

Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling

Idéudvikling, nytænkning og problemløsning er discipliner, der i dag spiller afgørende roller i erhvervslivet. Når markedsforhold, forbrugsvaner og teknologi ændrer sig så hurtigt som de gør, må virksomheder konstant tilpasse sig de foranderlige forhold og betingelser. Det er her idéudvikling og problemløsning bliver uvurderlige kvaliteter.

Se prisen

Innovation for ildsjæle og vandbærere

Innovation for ildsjæle og vandbærere

Om innovation i virksomheder. Ildsjæle er igangsættere af ting, mens vandbærere skaber rammerne for, at de bliver en succes. Der diskuteres om hvordan man identificerer og leder disse medarbejdere og dermed øger innovationen og kreativiteten.

Se prisen