Aktivitetsudvikling: Modeller til at udvikle aktiviteter

For at kunne skabe meningsfulde og effektive aktiviteter for deltagerne er det vigtigt at have en model eller plan at følge. Der findes mange forskellige modeller, som kan anvendes, og som hver især har deres egne styrker og svagheder.

Følgende er nogle af de mest almindelige modeller for udvikling af aktiviteter.

Faser i aktivitetsudvikling

Det første skridt i udviklingen af en aktivitet er at beslutte, hvad formålet eller målsætningerne med aktiviteten er. Når formålet er klart, kan resten af trinene følges for at skabe en aktivitet, der opfylder disse mål.

Du kan tage udgangspunkt i fire faser, som de fleste projekter skal gennemgå også i aktivitetsudvikling.

1. Afklaring

Her definerer du formålet og målsætningerne for aktiviteten. Du skal vælge en model for, hvordan vi skal udvikle aktiviteten.

2. Planlægning

Nu skal du indsamle materialer og ressourcer samtidig med at du udvikler aktiviteten. Her afprøver du også aktiviteten og reviderer den, hvis det er nødvendigt.

3. Gennemførelse af aktiviteten

Nu skal aktiviteten gennemføres. Det er et stort øjeblik, særligt når man har at gøre med større projekter.

4. Afslutning

Her evaluerer vi aktiviteten, og vi afslutter tingene. Der kan være oprydning og debriefing af deltagere - og der kan være en del interessenter, som skal orienteres om, hvordan projektet eller aktiviteten er gået.

Hvordan kommer jeg i gang med aktivitetsudvikling?

Hvis du gerne vil i gang med aktivitesudvikling, så har Trivsel og Bevægelse i Skolen lavet et rigtig godt forløb, som du kan tage udgangspunkt i. Forløbet hedder aktivitetsludo.

Men ellers så dyk ned i alle de forskellige metoder, som du kan bruge i forbindelse med aktivitetsudvikling.

Metoder til aktivitetsudvikling

Her får du inspiration til forskellige metoder, som du kan bruge, når du skal udvikle aktiviteter. Hvis du har mulighed for at starte med et formål for aktiviteten, så bliver det endelige produkt altid mere vellykket.

Jeg er særlig inspireret af Mads Hovgaards aktivitetshjul, SMTTE-modellen og øvelsesgeneratoren, men alle de andre metoder har helt sikkert også sin berettigelse i forskellige situationer.

1. Spilhjulet

Spilhjulet findes i forskellige udformninger. Det er udviklet ift. boldspil, men kan med fordel anvendes, når man skal korrigere aktiviteter. Udgangspunktet i spilhjulet er, at man har en aktivitet, som har et formål.

Spilhjulet kan bruges på mindst to måder:

• Planlægningsfasen. Når du har formålet med din aktivitet, kan du kigge rundt i de enkelte kategorier og tænke over, hvordan aktiviteten skrues sammen for at formålet bliver opfyldt.
• Udførelsesfasen. Hvis ikke formålet med aktiviteten bliver opfyldt, når den udføres, så kan man bruge de enkelte kategorier til at justere aktiviteten.

Opgave. Tag en kendt aktivitet og brug spilhjulet til at beskrive den.

• Definér formålet med aktiviteten.
• Gennemgå kategorierne i spilhjulet for hvordan aktiviteten er skruet sammen
• Gennemgå kategorierne for hvordan aktiviteten kan justeres, hvis det ikke helt kører

2. Tilpasset aktivitetshjul

Lav dit eget aktivitetshjul, der passer til den type aktiviteter, du skal planlægge. Så får du dit eget aktivitetshjul, du kan bruge i forbindelse med planlægning af dine projekter.

Find en skabelon, hvor du kan skrive dit aktivitetshjul ind i her: kortlink.dk/gemw

3. Mads Hovgaards aktivitetshjul

Mads Hovgaard har udviklet et aktivitetshjul, som tilføjer et par ekstra dimensioner til spilhjulet.

Det er særligt ideen om energi som det helt centrale i hjulet. Samtidig er der i modellen formidling, evaluering, deltagelse og fokus.

Aktivitetshjulet til at analysere aktiviteter, men som også kan bruges som udgangspunkt for øvelselsudvikling.

4. Aktivitetsgeneratoren

Inspireret af DBUs Øvelsesgenerator kunne man på samme måde arbejde med en aktivitetsgenerator. Her gennemgår man forskellige faser for at lave en masse forskellige variationer af en aktivitet.

Det gode ved denne model er, at du allerede på forhånd får nogle forskellige variationer af øvelser, som kan opfylde målsætningen for aktiviteten eller øvelsen.

I aktivitetsgeneratoren kan du gennemgå følgende faser.

1. Hvad vil du med øvelsen?
2. Opstil situationer hvor færdigheden bruges?
3. Udvikl hver situation til øvelser
4. Formel → Funktionel → Anvendt
5. Lav tre sværhedsgrader for hver øvelse.
6. Opstil øvelsesmål for spillerne
7. Evaluer øvelserne og målet.

Denne model er særligt anvendelig til boldspil, hvor du for alvor kan lege med forskellene mellem formelle øvelser, funktionelle øvelser og træning af færdighederne i anvendte spil.

5. Boldspilsdugen

Boldspilsdugen er en model til analyse og udvikling af aktiviteter i boldspil. Modellen er udviklet af Mads Hovgaard og er baseret på principperne for funktionel træning.

Boldspilsdugen kan bruges til at analysere aktiviteter på forskellige niveauer: fra øvelser og drills til småkampe og hele boldspil. Den kan kan også bruges som udgangspunkt for udvikling af nye aktiviteter.

Boldspilsdugen ser sådan her ud. Den kan købes fra Dansk Skoleidræt

Modellen består af tre niveauer:

• Det formelle niveau, hvor der er øvelser med specifikke instruktioner og veldefinerede roller for spillerne.
• Det funktionelle niveau, hvor øvelserne har færre instruktioner, og hvor spillerne har større frihed til at løse opgaven.
• Det anvendte niveau, hvor øvelser og spil spilles uden specifikke instruktioner, og spillerne skal bruge deres færdigheder til at løse opgaven.

6. SMTTE-modellen

SMTTE-modellen er oprindelig udviklet af Hallvard Håstein. Modellen går ud på at sætte konkrete målbare mål for deltagernes udvikling, igangsætte tiltag for at nå målene og have forholdt sig til hvilken sammenhæng eller kontekst, man arbejder ind i.

SMTTE består af fem indbyrdes forbundne elementer og står for Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering.

Kilde: www.smitter.dk

7. Him og Hippe-modellen

Him og Hippe-modellen er en systemmodel, der kan bruges til at studere udviklingen af en aktivitet i et system. Modellen består af fire hoveddele:

• Mål: Hvad skal gruppen have ud af at lave denne opgave?
• Læringsforudsætninger: Har de personer nogle redskaber i forvejen, som de kan bruge til denne opgave, Så altså en sværhedsgrad ud fra de kompetencer gruppen har. Hvis man ved det? ellers må man jo agere ud fra det.
• Indhold: Hvad går opgaven ud på! Opgaveforklaring
• Læringsprocessen: Den process i vil opnå med gruppen, som i har lavet opgaven til, Hvis i f.eks. vil opnå splid,samarbejde eller at positivitet betaler sig!
• Rammefaktorer: Alt hvad i kan bruge: Lokaler, omgivelser, materialer vind og vejr, Kort sagt alt hvad der kan have indflydelse på opgaven.
• Vurdering: Laves oftest efter, men kan også være en god ide at lave inden, når alle parameter er sat op. Så lige vurdere dem en ekstra gang.

Him og Hippe-modellen kan bruges til at undersøge forskellige aspekter af en aktivitet, fx dens struktur, funktion, og deltagernes adfærd.

En af de gode ting ved Him og Hippes model er, at det bliver tydeligt, at alle faktorerne har indvirkning på hinanden. Ændrer vi en ting, så har det også effekt på de andre parametre.

#

8. Flow-modellen

Konklusion

Aktivitetsudviklingsmodellerne fra dette indlæg er fantastiske måder at skabe nye aktiviteter og øvelser på. Du kan bruge modellerne til at analysere aktiviteter på forskellige niveauer, fra formelle øvelser til funktionelle øvelser og til mere anvendte øvelser.