I laserlegen gælder det om, at sigte en laser mod et spejl, der skal spejle laseren videre til et nyt spejl. Laseren skal ramme 10 spejle før den til sidst skal ramme målet. Måden man får de 10 spejldele på er, ved at smadre et større spejl, inden man begynder med laseren.

Legen kan selvfølgelig også leges med færre spejle, hvis man er en mindre gruppe.

Man kan også sætte tidsbegrænsning på, så man efter et bestemt antal minutter må fjerne en eller to af spejlene fra legen, for at gøre det lettere.

Vi har brugt legen i forbindelse med Harry Potter-temadag, hvor målobjektet var et stort billede af Voldemort.

Laserleg

Formål

At lære at samarbejde og øve sig i præcision. Man øver sig i hvert fald i at stå helt stille.

Tidsforbrug

5-25 minutter, afhængig af hvor god man er

Forberedelse (5-20 min)

Man skal finde at sted, hvor man kan smadre et spejl. Man kan evt. bruge et underlag, som man kan smide ud bagefter, så man er sikker på at få alle glasskår vær fra jorden igen.

Man skal stille sit målobjekt op. Det kan være en ide ikke at lave det alt for småt, så når man endelig får laseren igennem de ti spejle, skal de ikke skal sigte efter noget mega småt.

Det kan være en god ide, at have en spand parat til at opsamle de spejlstykker, der bruges til legen.

Instruktion og regler

I skal først smadre det store spejl til mindst 10 brugbare stykker, på det anviste sted. Det er ligemeget hvor store de er, hvis I selv mener, at I kan bruge dem. Herefter skal i bringe de brugbare stykker hen til det objekt, I skal ramme. I vælger en til at styre laseren og ti til at holde spejlene. I kan evt. vælge en eller flere til at hjælpe med at dirigere dem, der holder spejlene. Det er nu jeres opgave at få laseren til at ramme alle ti spejle, hvorefter den til sidst skal ramme målobjektet. I må gerne bytte, så det er en ny der prøver at styre laseren, hvis I tror, at det kan hjælpe jer. Opgaven er løst når målet er ramt.

Hvor

Åbent areal, med et sted hvor man kan smadre et spejl.

Materialer

  • Stort spejl
  • Laserpointer, gerne kraftig
  • Målobjekt
  • Spand til spejledelene, når opgaven er færdig
  • Evt. et underlag til at smadre spejlet på

Kommentarer