Målhierarki: Sådan laver du det (faldgruber og begrænsninger)

Når det drejer sig om at opstille mål, er det vigtigt at huske, at der er et hierarki af mål. Der er forskellige niveauer af mål, og hvert niveau bestemmer målets prioritet.

I dette blogindlæg vil vi diskutere de forskellige niveauer af mål, og hvordan man kan afgøre, hvilket niveau et mål hører hjemme på. At lave et målhierarki kan være en god øvelse, når du leder et projekt.

Vi vil også give eksempler på hvert niveau, så du kan forstå dem bedre, og så kan du se en skabelon for et målhierarki.

Hvad er et målhierarki?

Et målhierarki er en måde at kategorisere mål på ud fra deres vigtighed. Der er forskellige niveauer af mål, og hvert niveau har sit eget sæt af karakteristika. Jo højere niveauet er, jo vigtigere er målet

De forskellige målniveauer er som følger

• Niveau et: Det overordnede mål eller den overordnede mission. Dette er det vigtigste mål, som du forsøger at nå
• Niveau to: De mål eller mål, der understøtter det overordnede mål. Disse mål er nødvendige for at nå det overordnede mål
• Niveau tre: De aktiviteter eller opgaver, der skal gennemføres for at nå målene
• Niveau fire: De målbare indikatorereller milepæle, der viser fremskridt i retning af målene

Et målhierarki kan skitseres således:

Det første niveau er det overordnede mål, og det er det, du forsøger at opnå. Det andet niveau indeholder de mål, der understøtter det overordnede mål. Disse mål er nødvendige for at nå det overordnede mål. Det tredje niveau indeholder de aktiviteter eller opgaver, der skal udføres for at nå målene , og det fjerde niveau indeholder de målbare indikatorer eller milepæle, der viser fremskridt i retning af målene

Eksempel på et målhierarki

Her er et eksempel på, hvordan et målhierarki kan bruges

• Det overordnede mål er at øge salget med 20 %
• Det mål, der understøtter dette, er at øge markedsføringsindsatsen med 50 %
• Den aktivitet, der skal er at skabe en ny markedsføringskampagne
• Den målbare indikator er antallet af salg i den første måned efter lanceringen af den nye markedsføringskampagne

Som du kan se, er hvert niveau i hierarkiet direkte relateret til niveauet over det. Det overordnede mål står øverst, og alt andet understøtter det.

Hvorfor lave et målhierarki?

Ofte når en projektgruppe forsøger at skærpe målsætningen, opstår der diskussion om, hvad der nu er formål, mål og midler. Denne diskussion skyldes, at der i princippet ikke er forskel på formål, mål og midler, men at det alt sammen er mål i et hierarki. Det er udelukkende placeringen i hierarkiet, der afgør, om det er formål eller mål.

Det er derfor en god idé at anvende lidt tid i projektgruppen på at udarbejde dette hierarki af mål.

Et grundigt målsætningsarbejde forøger indsigten i opgaven og skaber et helhedssyn.

Ofte har vi en tendens til at fokusere på de umiddelbare løsninger, men et grundigt arbejde med målsætningen vil give projektgruppen mulighed for at vælge mellem alternative løsninger til at opfylde det samme formål.

Målhierarkiet udarbejdes bedst ved hjælp af papkortmetoden i gruppelokalet. Hele idéen med målhierarkiet er at få et overblik i projektgruppen. Det er derfor vigtigt, at hierarkiet udarbejdes med projektgruppen i et gruppelokale, så alle kan deltage.

For at kunne tydeliggøre, hvad der er mål, kan man gøre dem SMART(e):

SMART-mål

• Specifikke
• Målbare
• Accepterede
• Realistiske
• Tidsbestemte

Du kan læse mere om SMART-mål under individuelle målsætninger.

Faldgruber og begrænsninger

Målhierarkiet har en tendens til at blive omfattende, og det er derfor vigtigt, at man har et rimeligt overblik over projektet, inden der startes på det.

Det er vigtigt at anvende metoden stringent. Hele tiden spørge “Hvorfor?”, når der gås op i hierarkiet og hele tiden spørge “Hvordan?”, når man går ned i hierarkiet. Ellers kan der nemt skabes forvirring og manglende overblik.

Man skal være opmærksom på, at målhierarkiet er et hierarki af mål og ikke har en indbygget tidsafhængighed. Det er ikke sådan, at målene står i kronologisk orden.

Sådan laver du et målhierarki

Trin 1

Ofte vil opbygningen af målhierarkiet tage udgangspunkt i formålet, men det er dog ikke nogen betingelse. Opbygningen kan foretages for et hvilket som helst mål eller formål, teknikken er meget enkel. Når et mål eller formål er placeret på væggen, kan man bevæge sig ned i målhierarkiet ved at spørge “Hvorfor?” og op i hierarkiet ved at spørge “Hvordan?”.

Trin 2

Hierarkiet kan uddybes ved at spørge “Hvordan?”. Fortsætter man denne spørgen, kan målene blive mere og mere detaljerede, og man vil i princippet til sidst ende i milepælene.

Trin 3

Efter at være kommet godt ned i detaljerne, kan man gå op i målhierarkiet ved at spørge “Hvorfor?”. Det er vigtigt at gennemføre denne op- og nedstigning i målhierarkiet nogle gange. Først da får man det helhedssyn, som skal til.

Trin 4

Adskillelsen af formål og mål defineres ved at trække en streg, der hvor projektet slutter. Eller sagt på en anden måde: At trække en streg over det, man står med i hånden, når projektet er færdigt.

Trin 5

Efter målhierarkiet er udarbejdet, vil den nederste række af konkrete mål ofte anvendes direkte til at udarbejde indsatsområder for den kommende planlægning. Hvis disse mål er for detaljerede, vil man allerede være nået ned i milepælsniveau. Det er derfor vigtigt, når der arbejdes med målhierarkiet, at sørge for et rimeligt ensartet detaljeringsniveau i de forskellige grene af hierarkiet.

Trin 6

Som sidste trin er det nu muligt at definere formål, mål, succeskriterier og samtidig se den indbyrdes sammenhæng.

Målskema

Målskemaet er et værktøj, der kan bruges til at skabe et overblik over målene.

Et målskema kan fx se sådan her ud.

Målhierarki skabelon

Der er flere måder at lave et målhierarki i praksis på. Der findes flere programmer, som kan lave bokser og kasser og forbinde dem med pile.

Jeg foretrækker selv at bruge Google Slides, hvor det er ret let at tegne tingene - og hvor flere kan redigere samtidig. Du kan også kigge på diagrams.net.

Konklusion

Målhierarkiet er en måde at få et overblik over projektet og dets forskellige dele på. Det kan bruges til at skabe indsatsområder til fremtidig planlægning og hjælper med at holde detaljeringsniveauet ensartet i de forskellige grene af målhierarkiet.

Hierarkiet kan også bruges til at definere mål, mål og succeskriterier og se den indbyrdes sammenhæng mellem dem.